Smagen på Toscana – gastronomisk rundrejse

Afrejse den 05. september

8 dages flyrejse  - pris fra 11.995 kr 

Toscana – vin og gastronomisk rundrejse

At besøge det smukke Italien er en unik oplevelse. Her bliver der på forunderlig vis skruet ekstra op for alle sanser, og vi ser den skønhed, der ligger i naturen, kunsten og de livsglade italienere. Temaet på denne tur er en herlig blanding af gode naturoplevelser: vi smager vine, oste, den berømte parmaskinke og de kendte hvide og sorte trøfler, som også er en af italienernes berømtheder. Rejsen byder også på mange andre gastronomiske oplevelser med bl.a. et besøg på  en olivengård, på en af områdets mange vingårde, og ikke mindst får vi indblik i fremstillingen af chokolade og de klassiske mandelsmåkager ’Cantuccini’.

Dag 1 Ankomst til Milano og herfra går turen videre til Verona med ophold i vinområdet Franciacorta omkring Bergamo. Her besøger vi en lokal vinbonde, og vi smager de lokale vine efterfulgt af lokale produkter inden turen fortsætter til vores hotel. Ved ankomsten til Verona bliver vi indkvarteret på hotellet og herefter er der tid på egen hånd.

Dag 2 Efter morgenmaden fortsætter vores rundrejse sydpå til risområdet Isola della Scala. Vi skal se, hvordan afgrøden dyrkes, høstes, lagres og poleres til den kendte ret Risotto, som laves i utallige varianter. Turen går videre til Mincio floden, hvor vi besøger nogle lokale kvinder og ser, hvordan de ruller pastadejen og dreje pakkerne til de kendte Tortellini. Med et glas kølig hvidvin fra omegnen smager vi på delikatesserne inden vi kører videre. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Verona.

Dag 3 Vi fortsætter vores tur syd på i støvlelandet og dagens første destination er Parma. Her skal vi besøge en typisk skinkeproducent af den kendte Parma Skinke. Herfra går vi over gaden til byens mejeri, hvor der laves de lokale oste Parmigiano Reggioano, kendt som Parmasan. Senere på dagen besøger vi danskfødte Tine og hendes mand Mario på deres olivengård få kilometer fra Montecatini Terme. Tine og familien byder på toskanske lækkerier, hvor olivenolie indgår. Sidst på eftermiddagen når vi frem til den smukke kurby Montecatini Terme, hvor vi indkvarteres.

Dag 4 Dagens udflugt går til landsbyen Vinci, Leonardi da Vinci's fødeby, som ligger utroligt smukt på en bakketop med udsigt ud over de bølgende vinmarker og olivenlunde. Herfra fortsætter turen til Pistoia, hvor vi besøger det lokale bageri og ser, hvordan det toscanske foccia-brød og de klassiske mandelsmåkager 'cantuccini' bliver lavet - selvfølgelig efterfulgt af smagsprøver. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage til hotellet.

Dag 5 Vi tager toget til Firenze, som er centrum for den europæiske kultur. Vi skal opleve den helt utroligt flotte Domkirke, Guldborgen Ponte Vecchio, Davidfiguren, Medici familiens pladser samt Neptunbrønden og under en tur i byens gader ses utallige kunstværker.

Dag 6 Morgenmad på hotellet og afgang med bus. Vi kører længere sydpå i vores søgning af italienske delikatesser. Vi ankommer til et af de skovrige områder i den toscanske region, hvor de klimatiske forhold er ideelle for trøflen. Vi bydes på frokost i området, hvor der ’høstes’ trøfler og vi hører om arbejdet og om denne delikatesse, som er områdets guldgrube. Hen på eftermiddagen ankommer vi til Perugia, som er hovedbyen i den næste region Umbrien.

Dag 7 Et af Italiens mest kendte chokolademærker finder vi i Perugia og her besøger vi en chokoladefabrik. Vi hører om fremstillingen af denne delikatesse efterfulgt af smagsprøver. Den sidste aften hygger vi os med en klassisk middag fra egnen.

Dag 8 Efter en oplevelsesrig rejse kører vi mod Rom, og vi ankommer til vinområdet Frascati, også kendt for de halvtørre hvidvine. Her besøger vi en lokalvinbonde, nyder en let frokost, inden vi fortsætter mod lufthavnen Fiumicino, hvorfra flyet letter mod Danmark.

Posted in Flyrejser, Italien, Kulturejser, Vin og gourmet, vinrejser and tagged , , , , .