Søfortet Trekroner

Tirsdag den 17. august
Pris per person fra kr. 895,-

Søfortet Trekroner

På denne tur oplever du på en vidunderlig sejltur Trekroner, som ligger ved indsejlingen til Københavns Havn. En udflugt som vi aldrig vil glemme, fyldt med indtryk fra de historiske sejlskibe, lyset, havet og den spændende historie på Trekroner.

Da staten købte Trekroner i 1984 henlå den kunstige ø og bygningerne i dybt forfald, og et stort restaureringsprojekt blev igangsat. Først og fremmest blev de ydre beklædningsmure istandsat, og øens oprindelige profil blev genskabt. De røde bygninger blev restaureret, og der foregår stadig løbende istandsættelser og vedligeholdelse.

Kasematbygningen er gennem de sidste fem år blevet istandsat i det ydre, og senest er de gamle porte, vinduer, døre og lemme blevet rekonstrueret.

Trekroner indgår som ét af de centrale formidlingssteder i projektet Københavns Befæstning, der blev gennemført i et samarbejde mellem Realdania, Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. Kasematbygningen skal fremover kunne anvendes til forskellige formidlingsaktiviteter og udstillingsformål i tilknytning til projektet.

Vi sejler med vores egen båd kl. 11.00 fra Langelinie og ankommer til øen ca. 30 min senere. Her starter vi med en time rundtur på øen med vores lokalguide, hvorefter vi nyder en frokost på øens café. Indtil afgang med båden kl. 15.00 bliver der mulighed for at se lidt mere af øen på egen hånd.

Ved ankomsten til Langelinie, venter vores bus på os og vi kører retur til Fyn. Undervejs nyder vi kaffe og kage i bussen.

Posted in Danmark, Endags-ture and tagged , , , .