Magisk juletur til København – UDSOLGT

Afrejse den 13. december

Pris pr. pers. fra kr. 2.995,-

Magisk juletur i København

Jul er lig med traditioner og mennesker, der kommer hinanden ved, og Det Kongelige Teater inviterer hvert år i december til en hjertevarm, musikalsk juletradition for hele familien.

Vi tager et lille forskud på julestemningen, når Det Kongelige Teater inviterer til enhjertevarm, musikalsk juletradition med nogle af de bedste julesange fremført af Det Kongelige Kapel - som du selvfølgelig er velkommen til at synge med på. Operasanger Gert Henning-Jensen er vært og sørger for, at julestemningen kommer helt i top.

Mød også et feststemt kongeligt operakor og de to operasolister Laura Helene Hansen, Kyungil Ko med Magnus Fryklund som dirigent.

Dag 1

Vi sætter kurs mod København. Undervejs nyder vi vores medbragte sandwich og med passende pauser, ankommer vil til København. Vi bliver indkvarteret på vores hotel og der er tid til et lille hvil inden afgang. Her inviteres du ind i det Kongelige Teater, til en hjertevarm og musikalsk juleoplevelse. Lad dig rive med af Det Kongelige Teaters magiske, musikalske juleoverflødighedshorn på den store scene. Det Kongelige Kapel spiller kendte og elskede julesange, som publikum kan synge med på. Du kan også opleve et julefeststemt kongeligt opera-kor i korværker, der emmer af julestemning og klokkeklang. Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel får på scenen besøg af både Det Danske Pigekor og dansere fra Tivolis Balletskole. Efter en skøn og uforglemmelig oplevelse i Det kongelige teater, skal vi i det gastronomiske hjørne, hvor vi på en lokal restaurant bliver præsenteret for en 5 retter inkl. Vinmenu. Maden bliver serveret på en enkel og smagfuld måde, og er tilberedt af råvarer, der er i sæson, fra lokale producenter. Efter middagen kører bussen os tilbage til hotellet.

Dag 2

Efter et lækkert morgenmåltid på hotellet, kører vi en byrundtur i Københavns gader, hvor vi bl.a. kommer forbi nogle af byens seværdigheder som Amalienborg Slot, Rådhuspladsen, Børsen og Christiansborg Slot. Vi fortsætter mod Nyhavn og Kongens Nytorv. Omkring middagstid går turen mod Amager, hvor der er rundvisning på Danmarks største mediehus - DR. Du vil her få et unikt indblik i hverdagen på DR samt de programmer, som vi kender så godt fra TV. Der sker mange forskellige interessante ting i det store DR-hus, som vores rundviser vil tage os med rundt og vise. Vi forlader hovedstaden midt på eftermiddagen og forventes retur først på aftenen.

Udgivet i Busrejser, Danmark og tagget , , .