Kør selv - 3 dage - valgfri dato Pris pr. person fra kr. 855,-
Bo tæt ved Kielerkanalen
Nyd et par skønne dage i Rendsburg. Her tilbydes noget for enhver smag og med en beliggenhed mindre end en times kørsel syd for den dansk-tyske grænse, er byen oplagt til en god bilferie.
Vores 4-stjernet Hotel Heidehof ligger i Büdelsdorf, blot to kilometer nord for Rendsborg. Hotellet ligger centralt, så du har mulighed for at opleve Nordtyskland. Den nordtyske by Rendsborg har cirka 30.000 indbyggere. Og en skøn beliggenhed ved floden Ejderen og Kielerkanalen, verdens mest befærdede kunstige vandvej midt i Slesvig-Holsten. Byen ligger kønt direkte ved den tyske Fährstrasse, turistruten der mellem Kiel og Bremervörde forbinder omkring 50 broer, sluser, dæmninger og færger med hinanden. Det er også her man finder den gamle hærvej.
Rendsburg har været dansk garnisonsby. Under opholdet er der mulighed for at opleve den historiske bymidte på en tre kilometer lang afmærket rute. Ruten fører dig forbi byens seværdigheder, som til Paradepladsen, hvorfra gader fører ud til alle sider. Det var også herfra tropperne blev sendt ud til de forskellige volde og bastioner omkring byen. Her ligger også kommandantboligen, hvor Christian 7. døde i 1808 af et slagtilfælde lige efter, at han havde set spanske hjælpetropper rykke ind i fæstningen. Fra det midterste vindue i bygningens 1. sal blev Frederik 6. udråbt til Konge.
Byen er stærkt præget af kanalen med et aktivt havneliv, der har været med til at forme byen. Og ikke mindst det 7,5 kilometer jernbanetilløb, der sørger for at togene kommer op i den rette højde for at kunne krydse broen. Det betyder, at en del af byen på fascinerende vis bliver indrammet af jernbanespor.
Rendsborgs vartegn er den imponerende jernbanebro, der er et must at besøge. Broen er mere end 100 år gammel og er et imponerende bygningsværk. Her kan der holdes pause ved restauranten og nyde det imponerende syn af de store skibe, der passerer samt holde øje med togene på broen. Alt imens du er omgivet af en fin natur. Et par hundrede meter fra broen er der en interessant gangtunnel under floden. Opholdet kan kombineres med en par afslappende stunder ved Kielerkanalen og shopping i det populære outlet center i Neumünster, frokost i den gamle hansestad Lübeck eller måske et besøg i storbyen Hamborg. Kun fantasien sætter grænser.
Pris og info
Pris pr. person
Kr. 855,- I delt dobb. værelse
Kr. 475,- Tillæg for eneværelse
Kr. 375,- Tillæg for ekstra overnatning
Kr. 95,- Ekspeditionsgebyr
Ind og udtjekning
Tjek ind fra kl. 14.00
Tjek ud senest kl. 11.00
Børnerabat
0 – 5 år: Gratis (samme seng som forældre)
Max 1 opredning pr. værelse
06 - 12 år- med opredning: 198 kr. pr. nat
Rejsen indeholder
- 2 x overnatning m/morgenmad
- 1 x velkomstdrink
- Adgang til hotellets wellnessfaciliteter
- Gratis Wifi
- Gratis parkering ved hotellet.
OBS: Turen er IKKE med transport t/r.
Ankomst:
valgfri i perioden 01.04. – 01.12.2021
(valgfri ankomstdag)
OBS! Der tages forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.