Under solen i Provence

Afrejse den 15. september
8 dages flyrejse - pris pr. pers. fra 7.995,-

Under solen i Provence

Sydfrankrig er dejlig at opleve i sensommeren, hvor klimaet er mildt. Provence er også kunst og kultur, gastronomi og vin. Alt dette inviterer vi til på denne rejse fyldt med indhold og oplevelser. På rejsen bor vi i den lille by Aix-en-Provence, beliggende i en egn med store søer, dybe slugter, floder, oliventræer, lavendelmarker og stolte traditioner.
Vi besøger nogle af de meste fantastiske landskaber i Frankrig, som bjergelven Verdon, stenalderlandsbyen Les Bories, den provencalske landsby Gordes og det fantastiske farvespil ved landsbyen Roussillon samt det lille fiskerleje Cassis med en sejltur langs kysten.

Dag 1
Ankomst til Marseille lufthavn sidst på dagen og videre med bus til vores centralt beliggende hotel i Aix-en-Provence. Efter indkvartering vil der blive tid til at se nærmere på vores værtsby inden fælles middag på nogle af de lokale små restauranter.

Dag 2
Dagen går med at lære vores værtsby at kende. Vi begynder med en rundtur i den gamle bydel, hvor vi bl.a. besøger Saint Sauveur Kirken, det lokale marked, Cours Mirabeau, byens hovedgade samt vi hører om Museet Fondation Vasarely, som blev grundlagt i 1976 af den ungarsk-franske maler Victor Vasarely.
Herefter er resten af dagen til oplevelser på egen hånd. Fælles middag.

Dag 3
Vi skal tilbringe dagen med usædvanlige naturoplevelser i Luberonbjergene. Turen starter med at besøge bl.a. stenalderbyen Les Bories med de specielle teltformede Borieshuse, såkaldte stenhytter. Herfra besøger vi den charmerende by Gordes, som ligger højt oppe over sletten og frister med hyggelig, provencalsk lokalkolorit.
Dagens højdepunkt er oplevelsen afi det fantastiske farvespil i røde og gule toner ved klipperne i Roussillon.

Dag 4
Om formiddagen skal vi opleve et af de mest fantastiske landskaber i Frankrig, den flere hundrede meter dybe slugt, som bjergelven Verdon har skåret tværs gennem klipperne.
Vi spiser fælles frokost på vores udflugt og undervejs kører vi forbi den kunstige sø Lac de Sct. Croix fra 1972, hvor man oversvømmede et areal på 250 ha og flere landsbyer. Middag på egen hånd.

Dag 5
Formiddagen er til fri disposition. Der er markedsdag i Aix-en-Provence – nok det største og mest farverige marked, man kan finde i Provence.
Der er meget at se på i Provence‘ tidligere hovedstad, hvor den gode Hertug René samlede store kunstnere omkring sig.

Dag 6
Vi lægger ud med at kører gennem det særprægede og smukke landskab ”Les Alpilles” - De små Alper - til byen Les Beaux de Provence, en pragtfuldt beliggende middelalderlandsby.
Herefter besøger vi den lille by St. Rémy de Provence – en gammel Provence-by med brede boulevarder beplantet med skyggefulde platantræer, små hyggelige pladser, charmerende smalle gader i den indre by og et typisk marked med alle Provence-regionens kendte og stærke dufte.

Dag 7
Midt på formiddagen går turen til Middelhavet til det tidligere fiskeleje Cassis – også kendt for sine gode, tørre hvidvine. Der har været lavet vin her, selv før grækerne kom til området omkring år 600 før vor tidsregning, og siden er vinen kun blevet bedre. Vi besøger en af de nærliggende vingårde, hvor der bliver mulighed for at smage både de røde og de hvide vine.
Frokost på egen hånd, hvis vejret tillader det, sejler vi en tur langs den franske kyst.

 Efter morgenmaden kører bussen os til lufthavnen i Marseille, hvorfra flyet letter mod Kastrup.

Posted in Flyrejser, Frankrig, Kulturejser, Storbyer and tagged , , , , , , , .