Banksy på Jorn Museum

Fredag den 29. november
Pris per person fra kr. 695,-

Udstillingen Banksy i Silkeborg

På denne tur vil du stifte bekendtskab med udstillingen ’Art Strikes Back’, og som titlen siger, er det meningen, at kunstværkerne skal være hårdtslående. Museumsinspektøren Christian Madsen siger om udstillingen, at han godt kan lide at tænke på den som et slags pindsvin: Lige meget hvordan du går til den, så kommer du til at stikke dig på et eller andet.

Museum Jorn viser på udstillingen en række værker, der delvist er blevet malet over af andre kunstnere og sætter på den måde fokus på, hvor store indgreb kunstnere kan tillade sig at lave i andre kunstneres værker.

Den dag i dag arbejder adskillige kunstnere i direkte tråd med Jorn. Disse slægtskaber vil udstillingen undersøge, diskutere og formidle. Udover Jorn og Banksy, som bl.a. er repræsenteret med bl.a. værket ’Show me the Monet’, kan man også opleve væsentlige værker af bl.a. Ai Weiwei, Paul McCarthy, Jake & Dinos Chapman – som har modificeret værker af både Adolf Hitler og Francisco Goya, Marcel Duchamps ’Mona Lisa’ og mange andre.

Efter en overraskende rundtur på museet og en dejlig frokost slutter dagen med et besøg i den gamle klostermølle, som i middelalderen var et benediktinerkloster. Klostreret findes ikke mere i dag, men i stedet ligger der et stort smukt bygningskompleks, der tidligere har været papirfabrik. I 1872 blev møllen ombygget til fabrik med produktion af papirmasse og pap. Som sådan fungerede den indtil 1973, hvor en brand satte en stopper for produktionen. Efter branden købte staten området til fritidsformål. I dag er der naturskole i en af bygningerne.

I samarbejde med Stiftenfordele og Avisklubben

Posted in Danmark, Endags-ture, Nyheder.