Royal Arena og Ørestaden

Onsdag den 10. oktober
Pris pr. person kr. 798,-

Rundvisning i Royal Arena – begrænset pladser

 Tag på en unik tur til København, hvor vi besøger Royal Arena, Københavns elegante multiarena. Ved ankomsten starter vi vores rundtur bag kulisserne, og arenaen har allerede haft besøg af artister som Metallica, Drake, Aerosmith, Depeche Mode samt André Rieu, som har været fuld af tusindvis henrykte gæster.

Med sit gennemtænkte design og klassisk nordiske look er arenaen en visuel perle både indvendig som udvendig. Den smukke arena i Ørestaden er et enestående kulturelt mødested i stor skala med god akustik, fremragende sigtelinjer og gedigen sædekomfort, der optimerer gæsterne oplevelser i Royal Arena.

Royal Arena er tegnet af de danske arkitekter 3XN og til daglig drives det af Live Nation Entertainment Inc., der er blandt verdens største arrangører af liveunderholdning. Foruden koncerter med de største danske og internationale artister, musicals, tv-og familieshows, huser arenaen også store internationale sportsbegivenheder såsom EM i kortbanesvømning i 2017 og VM i ishockey 2018,

Efter fælles frokost fortætter vi med bus gennem København, hvor vi ser nogle af Ørestadens markante bygninger, som Copehagen Towers, Rambøll og 8tallet.

Efter en oplevelsesrig dag kører vi tilbage til Fyn.

I samarbejde med Stiften Fordele og Avisklubben

Posted in Endags-ture and tagged , .