Orø – Isefjordens Perle

Tirsdag den 4. juli
Pris per person kr. 725,-

Orø - Isefjordens Perle

En tur til Orø er som at komme tilbage i tiden – nyde den uspolerede idyl, naturoplevelser og ikke mindst den smukke sejltur over til øen. Samtidig er Orø’s historie tæt knyttet til havet og pga dens centrale beliggenhed i Isefjorden har der været beboelse siden stenalderen.

Øen bliver også kaldt Margrethe’s ø, og efter sagnet skal der være foretaget et kongevalg på et jagtslot, også kaldet Dr. Margrethes Slot, men der er kun fundamenterne tilbage. Der siges også, at hun pantsatte øen i 1375 samt Holbæk og Merløse Herred til to brødre, som senere overlod det til Henning Podebusk for en lille skilling. Det bekræfter den gode historie lidt, da Orø nok ikke ville have været værd nok til at komme med i pantet, hvis ikke der havde været gode jagtmuligheder, hvoraf der senere kom et lille jagtslot.

Fra Margrethebakken har et en fantastiske udsyn over Salvig Bugt med stranden, hvor vikingeskibene lagde til for mere end 1000 år siden. Det var også her man fandt i 1849 det berømte Orø-kors, der nu befinder sig å Nationalmuseet.

Vi sejler fra Holbæk til Orø og ved ankomsten starter vores besøg med en frokost og herefter tager vi på rundtur med vores lokalguide, som vil fortælle øens fantastiske historie. Sidst på eftermiddagen tager vi færgen tilbage til Holbæk og kører mod Fyn.

Posted in Endags-ture, Inspiration and tagged , , .