Montenegro -UDSOLGT

Afrejse den 06. oktober
8 dages flyrejse - Pris fra 6.775 kr.

Montenegro

Rejsen til Montenegro, som betyder ’Det sorte Bjerg, byder på oplevelser med fantastisk natur, bl.a til den fantastiske kotorbugt. Landet, som blot er en 1/3 af Danmark, er et af Europas mindste lande, men også det nyeste, da det i 2006 blev selvstændig. I virkeligheden er Montenegro meget ældre, og i byen Budva, hvor vi skal bo, findes nogle af de ældste bebyggelser, ca. 3.500 år gammel. Byen har en smuk beliggenhed på en langtange og der er mange middelalderlige bygningsværker, som har charmerende små torve, bymure og rigtig middelalderstemning. Byer som Budva og Kotor ved Sydeuropas eneste rigtige fjord ligger i fortryllende landskaber, der er kendt fra mange store film.

Dag 1
Afgang midt på dagen fra Kastrup, hvorfra vi flyver direkte til Podgorica og lander efter få timer. Herfra kører vi til vores hotel i Budva, hvor vi bor på det 4-stjernede Hotel Kadmo. Efter indkvartering, bliver det tid til afslapning inden fælles middag.

Dag 2
Dagen går med at bese vores værtsby Budva, hvor vi hører om byens historie og ser mange af de middelalderlige bygninger. Der fortælles, at Cadmus sammen med sin hustru gudinden Harmonia var blevet udstødt fra den græske oldtidsby Theben, og derfor byggede han byen Butua, som senere kom til at hedde Budva. Og gennem krige erobrede Cadmus hele Balkan inden han blev slået ved Oraklet i Delfi. På vores rundtur ser vi en af de smukkeste pladser ved havet og neden for citadellet finder vi kirken Santa Maria fra år 840. Vores besøg byder på mange andre oplevelser og historiske fortællinger, som vi vil høre nærmere om på turen.
Efter frokost på egen hånd er resten af dagen til egne oplevelser.

Dag 3
Vi forlader hotellet efter morgenmaden og kører til Cetinje, den gamle hovedstad i Montenegro. Vi kører ad snoede veje til Nationalparken Lovecen, og undervejs bliver det mulighed for at panoramastop med udsigt ud over det smukke Adriaterhav. Den gamle hovedstad Cetinje er interessant, for det var her, at dynastiet Petrovic regerede landet og hvor den sidste konge Nikolas I boede på sit kongeslot. Byens historie begynder i 1482 og med sin beliggenhed i grænseområdet til Det Osmanniske Rige blev byen igen og igen angrebet af tyrkerne og brændt ned. Men altid genopbygget og det vi i dag kan se, stammer i høj grad efter Petrovic-dynastiets aktiviteter i 1800-årene.
Der bliver mulighed for frokost på egen hånd i bjergbyen Njegus, som er berømt for deres røget skinke og dejlige oste. Herfra kører vi tilbage til Budva ned gennem de mange hårnålesving, som findes på vejen mellem Njegus og Kotor og undervejs ser vi udsigten udover Kotor-bugten.

Dag 4
Dagens bruges til egne oplevelser.

Dag 5
I dag skal vi besøge en af Montenegros mest velbevarede middelalderbyer Kotor, som ligger skjult bag de høje bjerge helt inde i bunden af Sydeuropas flotteste fjord Boka Kotorska - Kotorbugten. Allerede før illyrisk tid havde man bosat sig på dette "skjulte" sted, men det var romerne som udbyggede byerne omkring bugten.
Den gamle bydel er velbevaret, og er et typisk eksempel på en middelalderby, bygget mellem 12. og 14. årh. Denne middelalderarkitektur har sat Kotor på Unesco’s liste over verdens kulturarv.
Byen er omgivet af en fire km lang ringmur, snoede gyder og små torve. På et af torvene finder vi St. Tryphon Katedralen, der er byens symbol. Men byen er også rig på små kirker fra 12. og 13. årh.
Efter en kort rundtur tager vi på en dejlig sejltur i Kotorbugten, hvor vi ser nogle af de små fiskerbyer og den lille ø midt i bugten.

Dag 6
På dagens udflugt kører vi mod Albanien og til Ulcinj, der har den største albanske befolkning (ca. 60 %) i Montenegro og den sydligske by i landet. Her mødes vi med naturskønne omgivelser og møde den europæiske og orientalske kultur. Vi kører langs med Adriaterhavet og passerer grænsen ved Sukobin. Her fortsætter vi vores rejse gennem albanske byer langs de tre floder Buna, Drini og Kiri, inden vi kommer frem til byen Skadar, som ligger ved Skadarsøen, Balkans største sø. Byen var et gammelt handelscentrum i Middelalderen. Der bliver mulighed for at udforske byen, spiser en dejlig frokost inden vi kører tilbage til vores hotel.

Dag 7
Dagen er til oplevelser på egen hånd og der bliver mulighed for en tur langs stranden eller nyde en ekstra tur i vores værtsby Budva.

Dag 8
Efter en oplevelsesrig rejse, begynder vores hjemtur. Vi forlader hotellet efter morgenmaden og kører til Lufthavnen i Podgorica, hvorfra vores letter mod København.

Posted in Flyrejser, Kulturejser and tagged , , .