Mandø og sælsafari

Tirsdag den 25. august
Pris per person kr. 745,-

Mandø og sælsafari

Vi tager til en af Danmarks skønne øer, Mandø, som oftest betegnes som en af Danmarks fredeligste, og med sine kun ca. 30 indbyggere samt et tidevand der afskærer øen fra omverdenen, adskiller øen sig unægtelig en del fra vores andre danske øer. I Vester Vedsted, ca. 10 km fra Ribe, stopper bussen ved Vadehavscentret, hvor vi stiger på Mandø Traktor-bus (traktor med lukket passagervogn).

Køreturen varer ca. 45 min. gennem Danmarks største nationalpark. På turen gennem Vadehavet kan du betragte det spændende fugleliv, som får besøg hvert forår og efterår af ca. 10 millioner vadefuglearter, som er på træk.

Ved ankomsten tager vi med vores lokalguide rundt på øen, hvor vi bl.a. ser kirken og hører om stormfloder, tidevandet samt livet på øen. Herefter spiser vi frokost på Mandø kro, hvorefter vi tager på sælsafari til sandbanken Koresand. Her kommer vi tætter på et af Danmarks største rovdyr og ser de nysgerrige sæler ligge og sole sig.

Efter en lille times fascinerende oplevelse med sælerne kører vi retur med traktoren til Vester Vedsted, hvor bussen venter og kører tilbage til Fyn.

Posted in Danmark, Endags-ture and tagged , , .