Kongelige juleborde på Christiansborg

Fredag den 23. november
Pris per person kr. 795,-

 

Kongelige juleborde på Christiansborg

Tag julen på forskud og kom med på en særudstilling på Christiansborg Slot, hvor vi skal se på kongelige juleborde. Her vil vi i de kongelige lokaler se fantasifulde juleborde – inspireret af konger og dronninger fra gamle dage til vor egen tid.

Christian 6.s julebord er langt og dystert, Christian 7.s emmer af maskerade og juleløjer og til Christian 8.s storslåede nytårstaffel bliver der serveret 16 retter og smadret 32 Flora Danica-tallerkner.

Frederik 7. drømmer sig tilbage til Oldtidens jul i sit rodede lønkammer på Christiansborg, mens der hos Christian 9. ligger julegaver parat til Kongens utallige familiemedlemmer fra hele Europa, julekortene er kommet fra nær og fjern og der er hele to juletræer – Dronningen og Kronprinsessen konkurrerer om hvem der kan pynte det smukkeste træ.

På Dronning Margrethes eget julebord er der risengrød og hjemmekreeret julepynt – helt i tråd med barndommens jul i Trend, hvor Dronning Ingrid lader piberensernisserne skøjte henover et spejl på julebordet. Begge disse borde er også at finde på Christiansborg, hvor det summer af alletiders forskellige julestemninger!

Efter en guided rundvisning spiser vi fælles frokost og herefter fortsætter dagen med julestemningen. Vi skal se julebordene hos Royal Copenhagen, hvor bordene pyntes hvert år af et nyt hold kendte personligheder fra dansk kulturliv. Blandt andre designere, konditorer og andre kreative kræfter har været med til at dække op, og givet deres eget bud på et smukt julebord med Royal Copenhagens porcelæn. Royal Copenhagens juleborde har siden 1963 været en imødeset tradition blandt mange juleentusiaster.

Gennem årene har både kendte, kongelige og et bredt udsnit af kreative mennesker været inviteret indenfor til at dække et julebord. Med udgangspunkt i Royal Copenhagens porcelæn skaber de inviterede borddækkere gennemførte sanselige universer og stemninger ud fra en personlig indgangsvinkel.

Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til Fyn.

I samarbejde med Stiftenfordele og Aviskluben

Posted in Danmark, Endags-ture and tagged , , .