Jul i Tivoli

Lørdag den 24. november
Pris pr. person kr. 549,-

 

Jul i Tivoli

Det berømte julemarked i Tivoli er altid et besøg værd. Tag med på en dejlig juletur til Tivoli og oplev det julepyntede Tivoli og se de mange hyggelige juleboder. Inden vi forlader København, skal vi naturligvis se det smukt juleudsmykkede Kongens Nytorv.

Overalt i Tivoli er der en helt fantastisk julestemning og vi møder måske julemanden, der hygger om havens gæster. Der er mange muligheder for underholdning i parken eller ”shopping” i denne skønne gamle forlystelsespark, hvor man kan gå på opdagelse i de mange flotte boder, prøve forlystelser, se nisserne forberede sig til juleaften i Nissekøbing og opleve Tivolis forrygende Nisseband på Påfugle scenen. Stadeholderne har alle arbejdet hårdt for, at deres boder er så smukt og festligt pyntede som muligt. Alle bugner de af gaver, delikatesser, mad og drikkevarer.

Der er fire timer til rådighed i Tivoli så der er tid til at se de mange julepyntede boder og smage de store klejner med gløgg.

Posted in Danmark, Endags-ture and tagged , , , .